Et digt fra en kær ven...

En langstilket rose fra venskabets have
får du af mig som en torsdagsgave.
Den er til for at pynte så flot,
fordi jeg vil, du skal have det godt.

lørdag den 7. juni 2008

Hundehvalpesyge........

Var et sted henne for at læsse Henriette og en veninde af, og der havde de bare disse skønne hvalpe......... Jeg bliver ikke skrug når jeg ser babyer, men når jeg ser hundhvalpe bliver jeg aldeles rundtosset...åååh det bette skidt hvor er de skønne......"vil i ikke have en med hjem - i skal ikke give noget for den og vi skal nok passe den hvis i skal på ferie" det er sgu ikke nemt at sige nej tak.......men man skal jo være fornuftig, selv om det kunne nu være sjovt og Ronja kunne jo også godt bruge en legekammerat og og og nej nej nej................

fredag den 6. juni 2008

Så kom mors vogn endelig...........

Martin fra TOYOTA i Randers ringede til mig tirsdag og sagde at jeg godt måtte hente min bil for den var klar........iiiihhh altså.........så måtte jeg jo finde ud af hvordan jeg kunne komme derned, og det blev jo som så tit, vores rare udlejer der fik tjansen. Så onsdag blev vidunderet hentet, og som den skarptseende kan se, er vi flyttet ind med rød/sort tyl i antennen (så er den nemmere at finde når den holder på en stor p plads) duftedims i bagspejlet, sort/rød ratbetræk og alt vores andet habbengut som ikke kan undværes, når de danske landeveje skal udforskes. Og på mandag kommer der solfilm i, så den bliver sååå sej!! En rigtig dejlig lille bil...og så fin den er!!!

Vores gårdhave.....

For pokker hvor er det dejligt med sin egen gårdhave. Se lige ungen her, hun påstår det er p.... koldt men hun gør det alligevel frivilligt!!!

Fri garnføring.....

Jeg er begyndt på sjalet til min veninde. Det er sådan noget dejligt tv strikketøj, for jeg skal kun tænke på at tage ud i siderne og på midten på hveranden pind. Stribemønsteret laver jeg, som jeg nu lige føler for.

Sukkertrøjen er færdig!!!



Så blev jeg endelig færdig med sukkertrøjen. Bortset fra jeg syntes den er blevet lidt lang i ærmerne, er jeg ganske godt tilfreds. Garnet er mohair og er såmænd fra geder som har gået på græs kun 3 km herfra. Jeg har så selv efterfølgende farvet det.

tirsdag den 3. juni 2008

Pynt skal der til

Da jeg solgte min motorcykel bestemte jeg at jeg ville købe en ring for nogle af pengene, sådan som et minde om Hondaen. Det gjorde jeg så idag. Jeg købte denne kronering, som jeg syntes der er rigtig sjov og lidt anderledes.

Dagens kup

Jeg har længe kikket på dette garn i Kvickly, men syntes det var for dyrt, men så havde de sat det ned til 10,- i Brugsen i Hadsund, så haps det var lige til mig. Det lyserøde/pinke skal, sammen med det hvide og noget chokolade brunt, bruges til et sjal til min veninde. Og det turkise kunne jeg bare ikke leve uden, så det får vi at se hvad der kommer ud af.
Ja og så er der jo de der tre genstande i forgrunden, det var også et must have tilbud ;-))