Et digt fra en kær ven...

En langstilket rose fra venskabets have
får du af mig som en torsdagsgave.
Den er til for at pynte så flot,
fordi jeg vil, du skal have det godt.

torsdag den 29. maj 2008

Stemningsbilleder

Posted by Picasa

Udsigt fra min gadedør......



Man må da sige at det er et smukt syn, og tro mig også en dejlig lyd, når de lægger fra land. Jeg er så heldig at der tit holder sådanne skønheder lige uden for min dør, fordi vi, som jeg før har været inde på, deler hus og gårdsplads med en som ikke kun ejer en Corvette men også importerer dem fra USA og så kommer de her på hans værksted og bliver gjort klar til salg og så kan jeg jo nyde synet og lyden af dem..............

Sukkertrøjen...........

Jeg er igang med at strikke sukkertrøjen, faktisk har jeg været igang med den i over et år............ Startede på den, men kom til at lægge den fra mig, da jeg lige skulle lave et eller andet spændende og så var der lige noget andet der skulle prøves og så noget andet osv. Nå, men nu er jeg altså igang med den igen, og der er ikke så langt igen, så jeg glæder mig til den er færdig, for så kan jeg jo begynde på noget nyt og spændende. Problemet er jo bare altid, at der er så mange ting jeg har lyst til at kaste mig ud i, det vrimler jo med skønne kreationer, rundt omkring, på nettet ikke mindst, som man får inspiration af. Nå vi får se om det bliver et sjal, en bluse eller et par sokker der løber af med sejren, eller måske noget helt andet.........

Agurketider..........

Syltede iaftes........ en opskrift jeg har haft i, efterhånden mange år, jeg kalder den "Henriks mors syltede agurker". Henrik var en kæreste jeg havde, i kort tid, i min ungdom. Jeg var med ham hjemme hos hans forældre, på weekend og jeg smagte denne skønne blanding af agurker, løg og peberfrugter i en lage af eddike, sukker og karry, som hans mor havde lavet. Lige noget for mig, så jeg fik opskriften og har brugt den mange gange siden. Skøn både til leverpostegmaden og i en hjemmelavet bøfsandwich. Glæder mig til de har trukket et par dage.......... så skal der smovses!!!

tirsdag den 20. maj 2008

Tak for mange gode ture!!!!


Så er det slut med at have denne smukke skulptur at kikke på om vinteren. Hun blev hentet idag og jeg har det helt fint med det. Jeg tror hun fik en rigtig god ejer og hun bliver garanteret fikset op for hun skal følges med Harleyer.

Fortsat god tur ET............

Ekspedition forsat.........

Så var det tid til en tur i Ikea.

Hvor har de mange sjove og anvendelige ting, og vi fik da også vanen tro en hel del med hjem. Der er stof til puder til Henriette's værelse, en orkidee til hendes vindue, en dims til at hænge op i hendes værelsesloft til at putte ting og sager i og en fin blå flaske med en bambusblomst til hendes veninde.
Så var der solsikker til vores gårdhave, vådsrvietter til at have i bilen og mange andre nødvendige ting.


Vi var selvfølgelig i cafeteriaet 2 gange, ligesom vi plejer. Først for at få kaffe/sodavand og mandelkage/muffins og efter vi så havde været rundt og handle, skulle vi så haveaftensmad. Svenske kødboller med flødesovs, kartofler og tyttebærsyltetøj... uhmmmm

Det var en rigtig god dag................

Ekspedition fortsat........




Da vi var færdige hos Toyota, kørte vi ud til Bo i Læderiet og købte et kalveskind. Det skal bruges til at betrække en gammel skammel med. Det bliver noget af et eksperiment, da skindet er meget stift, men Bo mente at hvis jeg lægger det i blød, så det bliver blødt, kan jeg trække det i facon.

mandag den 19. maj 2008

Ekspedition

Sådan en, bare sortmetal

Vi har været ude på en ekspedition idag, alle tre. Jeg hentede Henriette fra skole allerede kl.11,45, de har emne uge så de har tidligt fri. Så gik turen til Toyota i Randers, for vi skal nemlig have ny bil. Vi var ude og prøve en Yaris, for det er nok sådan en vi skal have. Ikke en ny, men en fra 2000. Rigtig lille lækker bil, så nu skal vi bare have alt det praktiske iorden, så bliver vi fint kørende.

lørdag den 17. maj 2008

Gravøl

Billedet er fra sidste sommer

Jeg har solgt min mc................Den bliver hentet på tirsdag.............snøft........snøft......jeg har bare lyst til at drikke gravøl, men der er ikke nogen at drikke med, så jeg har sat en spand kaffe over, og smidt en Star Trek dvd i dvdmaskinen og så vil jeg prøve at glemme.........

fredag den 16. maj 2008

Mors Honda

Mig og min Honda

Jeg har sat min mc til salg........ det er med blandede følelser, det ene øjeblik vil jeg ud og kører og det næste kan jeg slet ikke vente til den er solgt. Jeg har sat den i Den blå avis og i Gul og gratis. der gik næsten en uge, inden der var nogen der ringede på den, men nu er der ikke mindre end 3 der er interesseret. Jeg syntes det er svært at skulle handle med folk, jeg har aldrig prøvet det før. Hvornår må man aflevere registrerigsattesten og hvor hurtig går man ned i pris og etc etc, nå men jeg lærer det vel.

torsdag den 15. maj 2008

Lidt selv ros

Efter lang tids funderen og snakken, er 2 af mine ideer kommet frem i lyset:



Først har jeg lavet halsbånd til Ronja. Jeg har været hos Bo i Læderiet og snakke igennem hvad min ide var og vi fandt ud af, ved fælles brainstorm og megen grin, at hvis jeg tog det tyndeste kernelæder og skar 2 stykker ud, farvede det og derefter broderede navn på, på maskinen ovre på arbejde, limede stykkerne sammen med kontaktlim, lavede huller og syede hele vejen rundt, så måtte det blive fint. Det har jeg gjort og du kan jo selv vurderer resultatet. Jeg syntes det er blevet fint. Træ terningen som er med på billedet, er en gave fra Henriette. Hun har selv lavet den og jeg er meget glad for den.
Det andet jeg har lavet, er det første af seks læderbetræk med broderet Corvette logo til barstolene ude i baren, i værkstedet. Baren tilhører ham vi lejer lejligheden af. Han har en Corvette og der kommer en del Corvettefolk på besøg og så sidder de i baren og snakker. Så er det jo jeg mener at der skal være logo på stolene og jeg må sige at jeg er godt tilfreds med resultatet. Nu skal jeg jo så bare lige have lavet de sidste fem.

mandag den 12. maj 2008

Hurra

Noget vildt dejligt er sket idag..... vi har fået vores egen gårdhave.........indtil nu har vi ikke haft noget udendørs, udover en meget fin gårdhave, som vi har delt med ejeren af huset, vi bor til leje i, men idag da vi hjalp med at give hans havemøbler olie, fandt vi ud af at der er et lille område ved siden af hans værksted som vi må bruge som vores egen gårdhave, det er bare vildt dejligt. Og så for det ikke skal være løgn, fik vi bord og stole forærende af en af Henriettes kammerats forældre. Så nu skal vi have købt nogle krukker og nogle planter og så har vi vores egen lille udendørs oase..hurra!!!!!

søndag den 11. maj 2008

Afslapning af 1. grad


Vi måtte simpelthen en tur til vandet, så vi kørte til Udbyhøj og gik tur og iihhhh hvor mine tøser nød det. De var begge meget våde da vi kørte hjem.
Ellers er dagen gået med at Henriette har farvet mit hår, så nu føler jeg mig en smule pænere, vi har set lidt tegnefilm og strikket. Henriette har leget med sine elskede heste, kaniner og andre dyr og har invaderet det halve af stuen og bygget stalde, saddelrum og indhegninger. Hun klipper, klistre og opfinder så det er en hel lyst at se derpå.
Her til aften inviterede naboen på aftensmad og så inviterede vi på kaffe så vi kunne se Anne Phil. Det er jo ganske vigtigt at vi følger med i hvad der sker, der for det er samtale emne i skolen og man skal jo helst kunne snakke med.

lørdag den 10. maj 2008

Vandhunden Ronja

Og så er der jo vores dejlige hund, en rigtig vandhund skal jeg hilse og sige. Hun nød rigtig at løbe i bækken idag og blive afkølet og godt mudret, så hun måtte en tur i badekarret da vi kom hjem til en skylning. Jeg tror der var jord nok til at vi kunne have sået radiser i det, hvis vi havde kunnet samle det inden det løb i afløbet.

Skøn dag



Efter vi havde sovet længe og taget os god tid til morgenmad og hygge, gik vi en tur i engen, både for at nyde det skønne vejr, men også så Ronja kunne få sig en god løbetur. Da vi var kommet et stykke kom jeg i tanke om, at jeg jo skulle have mit kamera med, så jeg kunne tage nogle billeder til min blog, så jeg måtte hjem igen, da jeg så vendte tilbage sad min dejlige datter og ventede på en pæl..........ganske køn syntes jeg.

torsdag den 8. maj 2008

Jeg er blevet blogger!!!



Nu har jeg min egen blog........... det havde jeg aldrig drømt om jeg kunne finde på, men efter jeg har fulgt Jette's i et stykke tid, fik jeg lyst til selv at fortælle hvad jeg går og laver. Så jeg håber der er nogle der gider kikke forbi engang imellem og det ville da være dejligt med både ris og ros☺